Tryghed
Du skal kunne slappe af i relationen. Derfor laver vi altid klare aftaler, og rammer omkring hvad du har behov for, og hvordan det vil forløbe — det vigtigste for os er, at du er tryg.
Slagelse og omegn · privat ledsagelse
Et stille øjeblik…
En god samtale…
En tur ud i verden…
Vi skaber tryghed og nærvær for ældre. Her mødes samvær, kemi og livskvalitet — i dit tempo og på dine præmisser.

SOCIAL LEDSAGELSE OG NÆRVÆR · PRISER FRA 225,-
Værdier
Du skal kunne slappe af i relationen. Derfor laver vi altid klare aftaler, og rammer omkring hvad du har behov for, og hvordan det vil forløbe — det vigtigste for os er, at du er tryg.
Her er der tid. Ingen grund til stress eller hast. Vi er til stede sammen og gør det, du har energi og lyst til, dette er din tid.
For os starter alt med kemi. Det her er ikke 'bare' en ydelse — det handler om dig. Vi tror på, at når vi har det godt sammen, kommer alt det andet helt naturligt.
Ydelser
Kender du os behovet for, at have nogen, at dele din hverdag med - for det gør vi nemlig. Har du lyst til at sidde hjemme over en kop kaffe, og få en hyggesnak — så er vi mere end klar på, at lytte, og skabe nogle hyggelige timer med dig.
Vi følger med dig, som din trofaste følgesvend — om det så er en tur til lægen, frisøren eller på indkøb. Vi er ved din side, og støtter dig helt uden hast.
En lille gåtur, frisk luft og en hyggelig snak kan gøre meget. Vi går i dit tempo, og sammen finder vi ud af, hvad energien og lysten rækker til.
Det er ikke rart, at skulle stå med tingene alene. Vi hjælper dig gerne med de lette praktiske opgaver i hjemmet — alt fra vasketøjet, til opvasken, og alt det imellem.
Til dig som pårørende
Vi ved mange pårørende inderligt ønsker at være der for deres mor, far eller bedsteforældre, men hverdagen kan være travl..... arbejde, børn, aftaler, og afstand kan gøre det svært, at finde den tid, man egentlig gerne ville have sammen.
Måske har du endda taget dig selv i at tænke:
"Jeg burde besøge hende oftere"
"Jeg håber ikke han føler sig alene"
"Jeg ville ønske jeg havde mere tid og overskud".
Hvis du kan genkende de tanker, er du langt fra alene.
Dette er helt naturligt, og nogle gange er den største omsorg faktisk at række ud efter hjælpen. Hos Livet Sammen handler det ikke om, at erstatte familien, for ingen kan erstatte den relation i har sammen. Det handler om at skabe flere gode stunder i hverdagen, flere samtaler, flere gåture, flere oplevelser og mere nærvær.
Så du kan vide, at den person du holder af bliver mødt med omsorg, opmærksomhed og selskab – også når du ikke selv har muligheden for at være der.
Vi tror på, at den største omsorg er at sørge for, at ingen står alene.
Søger du selv en ledsager?
Til dig, der søger mere selskab, eller en kærlig hånd i hverdagen.
En at drikke en kop kaffe med
En at gå ture med
En at tage på små oplevelser med, eller bare en at snakke med om stort, og småt.
Mange oplever perioder i livet, hvor de ønsker mere social kontakt. Det kan være efter pension, sygdom, tabet af en ægtefælle, eller blot fordi familie, og venner ikke altid har mulighed for, at være der så ofte, som du ønsker de kunne. Det er helt naturligt.
Hos Livet Sammen behøver du ikke at præstere noget, eller være på en bestemt måde. Her kan du være, som du er, og dele dine behov med ærlighed. For vi gør vores bedste for at møde dig, der hvor du er i livet.
Sammen finder vi aktiviteter, og oplevelser, der giver mening for dig og dit liv. Der bliver skabt et rum med tid til grin, samtaler, stilhed og nærvær. For livet bliver ofte lidt bedre, når man har nogen at dele det med.
Du skal ikke være ensom for at ønske mere selskab — du skal bare have lyst til at dele flere af livets øjeblikke med et andet menneske.
Sådan kommer vi i gang
Her får du et klart overblik over, hvordan forløbet ser ud - og hvad du kan forvente når du kontakter os.
Vi ved, at det kan være en stor beslutning at invitere et nyt menneske ind i sit liv, eller at finde den rette hjælp til en man holder af. Derfor gør vi os umage for at skabe tryghed, nærvær, og en god oplevelse fra første kontakt. Uanset om du søger ledsagelse til dig selv, eller en pårørende, tager vi os tid til at lære jer at kende, og finde den bedste løsning - der passer bedst til jeres ønsker, og behov Nedenfor kan du se, hvordan vi kommer i gang - trin for trin
Vi starter med en uforpligtende telefonsamtale. Her fortæller du om dine, eller din pårørendes ønsker, behov og interesser. Vi taler også om, hvilke dage, og tidspunkter der kunne passe godt. Samtalen giver os muligheden for, at lære hinanden at kende, og finde ud af, om vi er det rigtige match for jer. Efter samtalen sender vi en mail med et overblik over det, vi har talt om, samt informationer om ydelser, priser, og næste skridt. På den måde har vi alt samlet, og du kan tage stilling i ro og mag.
Når du ønsker at gå videre, aftaler vi et personligt møde. Her mødes vi, og lærer hinanden bedre at kende. Du er velkommen til at deltage, som pårørende, men det er ikke et krav. For os er kemien altafgørende. Derfor mødes vi altid først for at sikre, at alle føler sig trygge, set og godt tilpas, da vi går op i, at samarbejdet skal føles rigtigt for alle parter.
Hvis vi alle har en god mavefornemmelse, laver vi en aftale sammen. Her aftaler vi blandt andet, hvor ofte vi ses, hvilke aktiviteter der giver mening, praktiske forhold, ansvar og forventninger. Du modtager efterfølgende en bekræftelsesmail med alt det, vi har aftalt.
Når vi er kommet godt i gang, tilpasser vi altid aktiviteten efter, hvor meget energi og lyst der er. Det er nemlig rigtig vigtigt for os, at samværet giver mening, og skaber gode oplevelser. Hvis det ønskes, kan pårørende løbende modtage en kort opdatering om dagens besøg, og næste aftale. På den måde skaber vi tryghed, nærvær og fleksibilitet for alle involverede.
Obs: Hvis du eller dine pårørende ikke har en mail, udleveres informationerne også på andre måder alt efter behov.
Når du ringer, og hvis vi ikke tager telefonen, så læg meget gerne en voicemail eller besked, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
"Det vigtigste er, at I kan trække vejret roligt."
Klare aftaler, ærlig kommunikation og god kemi — det er fundamentet, så du eller din pårørende kan slappe af i relationen.

Sofie
Om mig
Jeg tror på, at alle mennesker har brug for nærvær og nogen, at dele både de store og små øjeblikke i hverdagen med. For mig handler ledsagelse om tryghed, respekt og god kemi. Når der er tillid kan en god relation forme sig, og en anden form for hverdag kan blive formet.
Jeg er 24 år og har tidligt valgt at arbejde med mennesker. Gennem mit arbejde i hjemmeplejen har jeg oplevet, hvor stor en forskel nærvær gør i hverdagen, og hvor meget det betyder, når der er tid til, at være menneske, og ikke bare skulle fokusere på opgaven.
At skulle ledsage dig eller din pårørende er ikke bare noget jeg har valgt for, at tjene penge. Dette er noget jeg gør fordi jeg rent faktisk gerne vil gøre en forskel for dig - så du føler dig set, mødt og hørt
Jeg tror på god kemi er alt afgørende - for det er igennem kemien, trygheden starter, og en god relation kan udfolde sig.
Mange knus og kærlige tanker, Sofie
For at skabe tryghed og klarhed udfører jeg ikke:
Priser
Jeg tror på, at behov er forskellige. Derfor aftaler vi altid prisen ud fra det, du eller din pårørende har brug for — så det bliver trygt og overskueligt for begge parter.
Kontakt
Jeg tilbyder en gratis, og uforpligtende samtale, hvor vi kan tale om dine behov og ønsker - og om hvordan vi kan hjælpe. Samtalen handler om, at lære dig og din situation at kende så vi sammen kan finde ud af om vi er det rette match. Hvis det føles rigtigt kan vi aftale et møde bagefter. Hvis ikke, er det helt okay - du forpligter dig ikke til noget.
Du er altid velkommen til, at ringe eller skrive, uanset og du er pårørende, eller selv søger hjælp - vi tager det i dit tempo.